|
Galleriet råder over mere end 650 kvadratmeter, som løbende bliver fyldt med kunst: maleri, skulptur, glas, keramik, foto, grafik mm. Galleriets kunstnere er en blanding af etablerede navne, som Kaspar Bonnén og Ole Ahlberg, og talenter fra bl.a. Danmark, Norge, Tyskland, Italien, Ungarn og Rusland.
Vores præmierede udstillingslokaler ligger i centrum af Aalborg, vores kunder kommer fra hele landet, og igennem 20 år har vi bl.a. rådgivet, virksomheder, kunstforeninger og offentlige institutioner—og vi er langt fra at være trætte!
Kunst for alle! Vores kunder er både landets førende samlere, kommende svigerforældre, og folk der kommer lige ind fra gaden. Og fra forår til vinter byder vi på udstillinger med etablerede og kommende stjerner.
Alle udstillinger og ferniseringer er offentlige og med gratis indgang. Undtagelsen er de lukkede arrangementer, vi indimellem lægger lokaler til for bl.a. firmaer og kunstforeninger.
Wolfsens filosofi
Der skal både være plads til det sjove, dekorative, spændende, forargende og udfordrende, og derfor arbejder vi med mange forskellige kunstnere.
Prismæssigt skal der være noget for alle—kunst er nemlig for alle—og derfor har vi både store og små tegninger og kanvas, kendte og (endnu) ukendte kunstnere, samt masser af fantastisk grafik.
|


|