Karin Olesen 

Karin Olesens værker rummer ofte et stærkt humoristisk islæt, som bl.a. understøttes af hendes valg af effekter og materialer i collagerne. Der er masser af musik, farver og spontane overraskelsesmomenter - som ved små stykker legetøj.

I langt de fleste af Karin Olesens billeder optræder to figurer - dyr eller mennesker, eller halvt af hver - som især med øjnene gennemspiller en hel lille historie over menneskelige grundegenskaber som skælmskhed, underdanighed, sorgmod, vrede, overraskelse osv.

I alle hendes værker spiller kultur og natur op til hinanden. Kulturen i form af de mange effekter, som hun anvender - naturen i form af disse i bund og grund uskyldige væsener, som hendes univers er befolket af. Det er barndommens til dels tabte land.

Jacob Rantzau 

Jacob Rantzau er et helt nyt og lysende talent på den danske kunsthimmel.

Udgangspunktet i hans billedsprog er portrættet og den menneskelige skikkelse - ofte som en del af en uvant opstilling eller indføjet som et led i en overraskende og forundrende situation. Mennesket er i centrum her.

Men det er langtfra en bevidstløs gengivelse. Der er tale om vi menneskers - og dermed kunstnerens eget - forsøg på at nå ned til en følelsesmæssig identitet. Nå ned til en oprindelig kraft.

Det er styrken i Jacob Rantzaus værk, at han formår at lægge denne søgen ind i sine portrætter.

Anne Aarsland (november 2008) 

Anne Aarslands værker, hvadenten der er tale om maleri eller grafik, tager alle udgangspunkt i et landskabs-lignende univers, der bygges op af stramme geometriske former og mønstre kombineret med mere ekspressive virkemidler.

Værkerne bygges op af mange små geometriske figurer, hvor retning og dynamik skaber værkets sammenhæng og fastholder kompositionen. Samtidig bevarer det dynamiske i værket en følelse af, at elementerne til hver en tid kunne gå i en anden retning og derved skabe et nyt værk. Der er blæsevejr i geometrien! Følelsen af, at det hele kan ændres, er en følelse af muligheder, foranderlighed og uendelighed.

Det er en utrolig tidskrævende proces at bygge værkerne op af så mange små enheder, de små elementer, striber, firkanter etc. er alle afdækket enkeltvis og ligger lag på lag. Det er byggeklodser, et puslespil der komponeres til et hele.

Rasmus Lütken (august 2008)

Rasmus Lütken konfronterer gennem sine værker beskueren med historier, hvor det fantastiske kan ske på besynderlige steder. Rasmus vender og drejer hverdagen, leger med dens betydning og relationer i den. Alle kender en skildpadde, men kun de færreste ved, den kan trække en hel campingvogn. Rasmus Lütken er en af dem.

Alt dette i et stramt formelt værk. Han keder ikke sin beskuer med fortabelse og sidespring i uvæsentlige detaljer, men fastholder fortællingens pointe og gennemfører den nærmest kynisk konfronterende. Hans værker er både humoristiske og hjertelige men handler samtidig om eksistentielle vilkår, som Rasmus Lütken maler frem og med ét greb forvandler.

Rasmus Lütken har bl.a. deltaget i den store udstilling Match Race på Nordjyllands Kunstmuseum 2008.

Ole Ahlberg

Ole Ahlberg er modsætningernes mand. Den nok så kendte tegneserie figur Tintin, som vi alle kender som en uskyldsren og urørlig figur, optræder ofte som midtpunktet i kunstnerens univers.

Men det er vel at mærke ikke i den vante sammenhæng, vi ser Tintin agere i. I Ole Ahlbergs værker er den unge journalist nemlig sat ind i en seksuel kontekst, som i den grad rokker ved vores opfattelse af denne hyggelige men kønsløse figur. Han bliver pludselig gjort til et hankøn af kød og blod, som måske nok ser forundret til, men på den enden side ikke er bleg for at lægge hånden på kvindens bagdel.

Er det ikke lige Tintin, som bliver konfronteret med den sanselige verden, så er det måske et stykke legetøj, et fad, en raket, H.C. Andersen etc.

Modsætninger mødes som sagt i Ole Ahlbergs værker, og så må det være op til os som beskuere at træde et skridt tilbage i forundring eller lade os rive med i dette drifternes forunderlige spil.