| Print | Alfabetisk indeks | Sitemap |
|
Galerie Wolfsen
Tiendeladen 6
DK-9000 Aalborg
T: +45 9813 7566
E: mail@gw.dk
Åbningstider:
tirsdag - fredag
11.00 - 17.30
lørdag
11.00 - 14.00
Ole TonsgaardNår man som kunstneren Ole Tonsgaard jonglerer med titler som ”Halv nøgen frokost. Mogens syntes vi alle skulle være klædt ud” eller ”Ekshibitionist med blufærdighedssyndrom” – ja så er der næsten på forhånd lagt op til billeder noget ud over det sædvanlige.
Ole Tonsgaard er da også den fødte provokatør. Men som han selv siger, så er det på ingen måde hans hensigt at støde nogen men blot at fortælle en god historie og skildre det, han ser. Det gør han så på sin helt specielle groteske og overdimensionerede måde. Han finder sine figurer blandt vennekredsen, blandt forbipasserende ude på vejen, på cafeer osv. En masse små hverdagshistorier bliver affotograferet på kunstnerens nethinde og senere udsat for hans krasbørstige men humoristiske pensel – og ingen går ram forbi, ikke engang paven. Der er ikke megen højtidelighed at hente hos Ole Tonsgaard. Overdrivelse fremmer forståelsen synes at være hans motto. De almindelige daglige hændelser bliver løftet op på et niveau, så vi ikke kan undgå at trække på smilebåndet. Dejligt og befriende. |
![]() Myrekryb med Arne III, 2007, olie på lærred
|
Copyright © 2001-2008. All rights reserved. |