Print | Alfabetisk indeks | Sitemap GALERIE WOLFSEN

Du er her: gw.dk KUNSTNERE Projekter Peter Skovgaard - Danmarks største maleri

 

Peter Skovgaard - Danmarks største maleri


Gigant-maleri i Nykøbing Falster

Kunstneren Peter Skovgaard står bag et af verdens største malerier, der skal udsmykke facaden på Told & Skats gamle hovedsæde på Torvet i Nykøbing Falster-Danmarks største maleri - resultatet blev så endelig afsløret under stor mediebevågenhed af Nykøbing Falsters borgmester. Så er du på de kanter, så kør endelig forbi den tidligere toldbygning på byens torv. Peter Skovgaards maleri er en oplevelse!



Se afsløringen af værket her fra TV2- regioner >>


Det er kunstneren Peter Skovgaard, der står bag udførelsen af et gigant-maleri på ca. 450 m2, der skal pryde facaden på en af de markante bygninger på Torvet i Nykøbing Falster. Ideen til projektet er blevet skabt i samarbejde mellem Galerie Wolfsen i Aalborg og københavner-firmaet Marselisberg, der i forbindelse med overtagelse af ejendommen Vestensborg Allé 1 i Nykøbing Falster ønskede at forskønne facaden på ejendommen.

Som følge af Galerie Wolfsens allerede etablerede samarbejde med Peter Skovgaard og i betragtning af, at kunstneren har udført flere store udsmykningsopgaver med stor succes og anerkendelse, bl.a. udsmykningen af revisionsfirmaet KPMG’s hovedsæde i Århus, fik Skovgaard overdraget opgaven, og resultatet vil nu i årene fremover indtage en central placering i det nykøbingske bybillede.

 

 

Se Peter Skovgaards biografi og udsmykninger her

 



Peter Skovgaard, der er kendt for sin ekspressionistiske stil, har på sit atelier i Århus malet med autolak på pudsede, rustfrie stålplader, og opbygningen består af 4 sammenhængende friser – der hver har en længde på 45 meter, mens ejendommens tårn bliver udsmykket med 3 malerier på ca. 60 m2.




 

 


Værket har været 4 måneder undervejs, og Peter Skovgaard udtaler:


”Det har været én lang eksplosion – startende fra venstre mod højre – kun afbrudt af søvn eller besvimelse.

Hver frise er en del af det samlede maleri, men er også hver for sig en tegneserie i læseretningen – store og små oplevelser, der vil få øjet til at fortsætte i et horisontalt fortællingsforløb.

Malerierne på tårnet er på samme vis tre sammenhængende fortællinger 

 

Det usædvanlige projekt blev i efteråret 2004 - efter få dages behandling i kommunen – godkendt, og hermed blev vejen banet for et utraditionelt kunstværk, der for alvor vil sætte Nykøbing Falster på det kunstneriske landkort.


 


    Copyright © 2001-2008. All rights reserved. Galerie Wolfsen · Tiendeladen 6 · DK-9000 Aalborg · T: +45 9813 7566 · E: mail@gw.dk