Print | Alfabetisk indeks | Sitemap GALERIE WOLFSEN

Du er her: gw.dk NYHEDSBREV Nyhedbreve 08 Nyhedsbrev fra Galerie Wolfsen

 

Nyhedsbrev fra Galerie Wolfsen


Legende fantasi og den barske virkelighed
– modsætninger mødes hos Galerie Wolfsen

FERNISERING fredag 3. oktober kl. 18-?
Frodo Mikkelsen – Dead End Kids & Lars Calmar – No Illusions

Frodo Mikkelsen (f. 1974) debuterede på Kunstnernes Efterårsudstilling i 2001 og har efterfølgende markeret sig som en af samtidens fremtrædende unge kunstnere. Han har en fortid som graffitimaler og hans malerier tager også udgangspunkt i graffitiens karakteristiske streg med sorte konturstreg på en markant hvid baggrund. Hans værker er farverige og fabulerende landskabsskildringer, hvor modsætninger mødes og morbide elementer som kranier og andre legemsdele placeres i idylliske omgivelser – næsten altid med en dyster humoristisk undertone.

Udstillingen Dead End Kids er Frodo Mikkelsens første soloudstilling hos Galerie Wolfsen. Udstillingens titel Dead End Kids referer til de blindgyder livet ind imellem placerer os i. Det er ikke altid, at vi ved hvad der venter os, og vi må ofte tage større eller mindre spring ud i det ukendte. Vi ved heller ikke altid, hvad der venter os i Frodo Mikkelsens billeder, for her lever gigantiske dyr og ensomme cowboys side om side i et evigt foranderlig ”tyggegummi” univers – det er kun fantasien der sætter grænser.

Læs mere om Frodo Mikkelsen her:

Download udstillingskataloget her:
31940_Frodo_katalog_low-kopi.pdf (1631 KB)



 

Lars Calmar (f.1968) er lige som Frodo Mikkelsen en af samtidens fremtrædende kunstnere, men hans værker står i diametral modsætning til fantasiens sprudlende fabuleringer. Lars Calmar arbejder i stedet med den ubesmykkede sandhed udtrykt gennem skulpturelle menneskeskildringer. Lars Calmars menneskelige univers har intet at gøre med nutidens ungdommelige skønhedsidealer - han søger nemlig ikke at forskønne mennesket, men viser i stedet hvorledes tiden og alderen hele tiden presser på og forandrer os.

Udstillingen No Illusions har været længe undervejs og endelig viser Lars Calmar os menneskets sande ansigt. Lars Calmars menneskeskildring er et unikt stykke håndværk, der befrier os fra det kropsæstetiske pres og viser os virkeligheden, som den ser ud. Udstillingen tager udgangspunkt i de forskellige menneskelige arketyper som kunstneren har skabt gennem de sidste par år. Der er således mulighed for at møde den aldrende bokser, jægeren, rockeren, det gamle sex-lystne par. Det vrimler ganske enkelt med ”rigtige” mennesker.

I forbindelse med udstillingen udgiver Nordjysk Kunstforlag bogen Lars Calmar – No Illusions (112 sider kr. 200). På selve ferniseringsdagen er det muligt er erhverve sig et signeret eksemplar.

Læs mere om Lars Calmar:

Download udstillingskataloget her:
31940_Calmar_katalog_low-kopi.pdf (1302 KB)



Udstillingsperiode: 3. oktober – 25. oktober

ArtCph

I forbindelse med Nordens største kunstmesse ArtCph afviklet i FORUM, København har vore kunstnere leveret en række nye værker. Trods lavkonjunkturer, fald på aktiemarkederne etc. gik det godt for vores kunstnere og galleriet. Flere af vores kunstnere kunne melde udsolgt søndag aften!

Se bl.a. nye værker af Anne Aarsland og Mie Olise Kjærgaard her


Ole Ahlberg – nye litografier

Ole har netop lagt sidste hånd på en ny serie litografier og gravures.


 


    Copyright © 2001-2008. All rights reserved. Galerie Wolfsen · Tiendeladen 6 · DK-9000 Aalborg · T: +45 9813 7566 · E: mail@gw.dk