| Print | Alfabetisk indeks | Sitemap |
|
Du er her: gw.dk
NYHEDSBREV
Seneste nyhedsbreve
Hvordan ville dit liv have set ud, hvis du havde valgt en anden vej?
Vi vil gerne invitere dig ind i en anden virkelighed. Vi har fornøjelsen af at præsentere fotografen Tomace’s iscenesatte portrætter af kendte danskere.
Fotografi – Galerie Wolfsen - 5. – 26. februar
Fernisering lørdag 5. februar kl. 11 – 14
Musik: Supertalentet Jakob Stenfatt Jensen, 17 år
Udstillingen åbnes officielt kl. 12 af digteren Keith Lohse

Hvordan ville dit liv have set ud, hvis du havde valgt en anden vej?
Fotoprojektet ”What a beautiful waste of talent” opstiller scenarier, hvor 30 danske kendisser portrætteres i situationer, der kunne have været virkeligheden, hvis de havde spillet deres kort anderledes. Hvis de havde truffet et andet valg, hvis de var gået til højre i stedet for til venstre, hvis de havde forvaltet deres talent på en helt anden måde.
Det har for mig været interessant at se, hvad der skal til, for at folk går efter chancen. Alle har nogle kort på hånden, når de bliver født, og de er sgu sjældent givet til at være skuespiller eller verdensstjerne. Det ligger i arven, så ofte kræver det et brud at sige "nu gør jeg det, ligegyldigt hvad der sker, så satser jeg hele butikken".
Tomace’s fotografiske univers rummer referencer til de ’krøllede’ filmfolk Tim Burton og Coen-brødrene og fotografen David LaChapelles overdrevne, pompøse stil.


Du kan bl.a. opleve portrætter af musikerne L.O.C., Simon Kvamm, Pernille Rosendahl, Oh Land, fodboldspilleren Jesper Grønkjær, skuespillerne Paprika Steen, Sonja Richter og Thomas Bo Larsen, komponisten Bent Fabricius Bjerre, journalisten Michael Bertelsen og arkitekten Bjarke Ingels.
Tomace (1976) er født i Thisted – og han vil selv være til stede ved ferniseringen, hvor du kan erhverve en signeret bog om hele projektet ”What a beautiful waste of talent.”
Galerie Wolfsen byder på forfriskninger skænket af Thisted Bryghus.
GRAFIK 2011Galerie Wolfsen præsenterer samme dag en udstilling med ny, spændende grafik.
Et stort og varieret udbud, hvor former, farver og fantasi udfoldes på tryk af kendte kunstnere så som:
Michael Kvium, Tal R, John Kørner, Julie Nord, Frodo Mikkelsen, Husk mit navn, Knud Odde etc.
Grafik: Tal R, 54X76 cm
Følg med og vind!Følg med ind i vores univers på Facebook, her vil du få invitationer til ferniseringer og events, komme "behind the scenes", få specielle tilbud og deltage i konkurrencer og meget mere ...
Følg os nu - og vær med i lodtrækningen om en signeret bog om det ambitiøse projekt 'What a beautiful waste of talent'
Husk! Du kan møde os på ART Herning i dag fra kl. 14.00 - hvor vi præsenterer værker af Ole Ahlberg, Gregers Albrechtsen, Henrik Scheel Andersen, Lars Bonde, Lars Calmar, Bente Christensen-Ernst, Marco Evaristti, Gunleif Grube, Tine Helleshøj, Flemming Holm, René Holm, Better Lübbert, Frodo Mikkelsen, Jonas Pihl og Anne Aarsland.
Find os på stand 202 - Se også www.artherning.dk
Vi SES!
Kent Wolfsen
Copyright © 2001-2008. All rights reserved. |
Galerie Wolfsen · Tiendeladen 6 · DK-9000 Aalborg · T: +45 9813 7566 · E: mail@gw.dk |