| Print | Alfabetisk indeks | Sitemap |
|
Du er her: gw.dk
NYHEDSBREV
Seneste nyhedsbreve
Nyt galleri i Aalborg!!!
Aalborg bliver beriget med endnu et spændende galleri, og vi er – igen – stærkt involveret!
Lørdag den 15. oktober kl. 10 åbner Galerie K – et far- sønsamarbejde mellem Kurt og mig. Læs mere om dét og om vores aktuelle, succesfulde udstillinger.
Min far og jeg glæder os til at slå dørene op til Galerie K. Det tidligere Kunst & Rammer i Algade er renoveret og omdannet til et lyst og indbydende galleri. Her viser vi moderne samtidskunst, kun originalværker, og vi lægger ud med en blandet ophængning af danske kunstnere fra Kurts gamle galleri, Galleri Inuit

Kurt bliver den daglige leder af Galerie K, og – som han siger – vil der altid være kaffe på kanden, tid til en snak og chokolade.
Selvfølgelig er der stadig rammeværksted i lokalerne, hvor vi tilbyder landsdelens bedste indramning, under fortsat kyndig ledelse af Jan Aggerholm.
Forrige lørdag åbnede vi udstillingerne ”Kommunikation” og ”Reroute” og værkerne lever her i huset frem til den 31. oktober.
Kom forbi og oplev Lars Calmars fascinerende, provokerende og humoristiske skulpturer, der går i dialog med genrens mestre under overskriften ”Kommunikation” ( Se værkliste her).

Anne Aarslands kraftfulde malerier i store formater suger beskueren til sig med dragende geometriske mønstre i fantastiske farver, under titlen ”Reroute”. (se værkliste her)

Vi er mange, der har fået øjnene op for Lars Calmars kvaliteter som moderne skulptør med solidt greb om håndværket og en direkte appel til vores alders- og kropsforskrækkede samtid.
TV2 Nord har skabt et fint portræt af Lars Calmars kunst, som den folder sig ud i øjeblikket i galleriet. 
Find lørdag aftens nyhedsudsendelse her – indslaget med Lars Calmar starter cirka fem minutter inde i programmet.
Vel mødt på lørdag!
- Kent Wolfsen
_______________
Ønsker du ikke længere at modtage vores nyhedsbreve, så klik her.
Copyright © 2001-2008. All rights reserved. |
Galerie Wolfsen · Tiendeladen 6 · DK-9000 Aalborg · T: +45 9813 7566 · E: mail@gw.dk |