| Print | Alfabetisk indeks | Sitemap |
|
Du er her: gw.dk
UDSTILLINGER
Netop nu
Hilden/Diaz
Hilden/Diaz
Vi sætter ild til Colosseum i Rom!
Mens vi knokler på Art Copenhagen har vi naturligvis også andre aktiviteter i gang. Ikke mindst det spektakulære og udfordrende kunstprojekt: "Colosseum on Fire" med den dansk-argentinske kunstnerduo Hilden/Diaz. - www.cityonfire.org
Stor kunst bliver ikke skabt på én dag, men efter mere end fem års arbejde er Hilden/Diaz nu tæt på at realisere projektet. Galerie Wolfsen har været medvirkende til at dette projekt bliver virkelighed. Takket være stor velvilje i vores netværk, er det økonomiske fundament på plads til at ‘ryste’ et af verdens mest berømte fundamenter, når Colosseum i Rom sættes i flammer.
En oplagt anledning til at nyde en romantisk, hed weekend ved Tiberen og lade kærligheden flamme i kunstens navn.
Rom, 17. 18. og 19. September 2010.
Med stor fornøjelse vil vi gerne præsentere dig for et særdeles spændende og opsigtsvækkende kunstprojekt: "Colosseum on Fire" med den dansk-argentinske kunstnerduo Hilden/Diaz.
Stor kunst bliver ikke skabt på én dag, så efter hele fem års arbejde er Hilden/Diaz nu tæt på at realisere projektet, hvor det verdensberømte Colosseum i Rom skal sættes i flammer.
Thyra Hilden (Danmark, f. 1972) og Pio Diaz (Argentina, f. 1974) har siden 2005 arbejdet med symbolske afbrændinger af vestlige kulturmonumenter – ’City on Fire’. Via avanceret projektionsteknik sættes bygninger fiktivt i flammer. Kunstnerne ønsker med illusionsværkerne at antænde stærk visuel fascination – som får os til at reflektere over vores levevis og kulturelle rødder. Bl.a. kunne vi her i Danmark i 2007 opleve det på kunstmuseet AROS, hvor duoen lod facaden indhylle i flammer, og Vor Frue Kirke i København blev ligeledes indhyllet i et fantastisk flammehav under stor bevågenhed af publikum og presse. Se det selv på www.cityonfire.org.
Alle godkendelser til ’Colosseum on Fire’ er i hus. Det er en stor præstation i sig selv. Roms historiske centrum, med Colosseum i midten, er udpeget af UNESCO som et verdensarvområde, og tilladelser til projekter som dette er ikke hverdagskost.
Eksponeringen af projektet er lagt i hænderne på en af Europas førende kuratorer, Gianni Mercurio, og der samarbejdes med såvel Roms Kommune som det italienske kulturministerium. Men ingen verdenskunst uden støtte. Trods store økonomiske donationer fra specielt Peter Lassen, Montana og Kunststyrelsen, er finansieringen endnu ikke endelig på plads.
Herunder udtalelse af:
Gitte Ørskou
Museumsdirektør
KUNSTEN - Museum of Modern Art Aalborg
"Jeg havde i 2007 fornøjelsen at realisere Hilden & Diaz' første større "afbrænding" på kunstmuseet ARoS i Århus, hvor jeg dengang arbejdede som museumsinspektør. "ARoS on Fire" kom værket til at hedde.
Hilden & Diaz sendte os i 2006 et forslag til en kunstevent, hvor museets 50 m høje glasfacader skulle fungere som projektionsflade for optagelser af en voldsom brand. Hilden & Diaz overbeviste os på museet om, at værket kunne realiseres, selvom de aldrig før havde arbejdet i så stor skala. Vi kastede os derfor ud i projektet, og kunstnerne arbejdede vedholdende og ambitiøst med at realisere deres visionære projekt. Da vi den 17. januar tændte for projektionerne, blev publikum mødt af et voldsomt spektakulært og dramatisk scenarie, der kun var kommet i stand på grund af kunstnernes hang til perfektion - og deres tro på, at det umulige kunne blive muligt.
"ARoS on Fire" fik både masser af omtale og fik nye publikummer i tale. Projektet fik stor betydning for museet, idet det for første gang viste, hvordan kunstværker ikke kun er olie på lærred inde i museets lukkede rum, men også er store, rumlige oplevelser i det offentlige rum."