Fernisering 30. april 2011 kl. 11.00 – 15.00

__________

FARVENSHÅDFLADE

Paletten er malerens ketcher: Den forlænger og forstørrer arm og hånd. Paletten er en præsentérbakke for alle de farver, der fore!ndes i tuber, krukker og dåser. At ”opsætte sin palet” må være en af kunstnerens mest lystbetonede handlinger, for her placeres og blandes farverne er selvskrevne regler. Arbejdsprocessen er i gang, når palettens farver opsættes. Rutine og leg spiller sammen. Den forpligtende alvor er allerede til stede, men de spontane indfald og tilfældigheder inddrages uden modstand.

Når jeg omtaler paletten som ovenfor, tænker jeg naturligvis på den traditionelle ovale flade  træskive, hvor der er hul til tommeltotten, - og den bliver nok sjældent brugt i vore dage. Alt, hvad der har en fysisk udstrækning, kan faktisk bruges som palet: Trælister, bordplader, papirark mm. Og i mange tilfælde opstilles dåserne med maling som en palet, hvorfra der kan blandes, dyppes og males.

Lars Dans malerier er store og tunge. De rummer denne sære sammensmeltning af farvekra" og farvetyngde, som kun øjet kan udforske. Farvekra"en hamrer ud til os i strøg af stærke, rene spektralfarver. Men spektralfarverne er indlejret i farvelag af jordagtig karakter, - ikke en ensartet dej, men tusinder af farveblandinger, som aldrig før er set.

Det drama, der udspiller sig i Lars Dans store oliemalerier, modsvares af hans palet-billeder. Her er det legende og lette bevaret, måske fordi præstationsviljen og mega-bevægelserne er sat ud af spil. Paletmalerier er hurtige, intime og spontane; men daglig rutine og det nøgterne blik danner altid fundamentet for Lars Dans malerkunst.

August Strindberg fremførte i et essay at ”paletskrab” gav de bedste billeder, - altså at maleriprocessens a$ald var det mest interessante. Som polemiker og antiautoritet havde Strindberg selvfølgelig en pointe, set i forhold til al den falden-på-halen for store præsentationsstykker.

Men i stedet for det rene skrab ser vi nu et udvalg af øjeblikke, som maleren ellers holder for sig selv: De øjeblikke, hvor afstanden mellem øje og hånd er kortest mulig.

April 2011, Nina Hobolth

SE MERE: 

VÆRKLISTE >>

KATALOG >>

PROFIL >>